I emnet"Afrikas skrøbelighed", er det via forskelligt data slået fast, at de fleste lande i Afrikas syd for Sahara er skrøbelige. Dette danner baggrund for, at det ovenstående spørgsmål kan konkluderes. Nemlig, om den skrøbelighed, som præger de fleste stater i Afrika syd for Sahara, er en arv fra kolonitiden. I løbet af hjemmesiden er der faktisk blevet forklaret en række væsentlige punkter, med henblik på kolonitiden og eftertiden, som beskriver om dette udsagn er rigtigt. Derfor vil denne fane ikke fungere som en lang opremsning af alle de faktorer, der medvirker til, at dette udsagn er sandt. Fanen vil blot fungere som en konklusion, som opsamler den argumentation, der er brugt undervejs på hjemmesiden.

 

 

Før at vi kan konkludere, at skrøbeligheden i de afrikanske syd for Sahara har historiske rødder, der peger tilbage på kolonitiden, er der to elementer, som skal være opfyldt i løbet af hjemmesiden, før vi kan sige, at der er en relation:

• Der skal være identificeret de fremtrædende karakteristika ved kolonistaterne og ved deres dannelsesproces, som minder om de særlige kendetegn ved skrøbelige statsinstitutioner.

• Hvis dette er påvist, skal der være faktorer for, hvorfor de institutionelle karakteristika ikke forsvandt eller ændredes væsentligt, da landene blev politisk uafhængige af de tidligere kolonimagter.

 

Det første element er bevist under fanen "At skabe en nation". Det bevises vha. følgende elementer:

• Det første element er, at staterne er kunstigt dannet – dannelsen af kolonistater skete uden hensyntagen til sociale, institutionelle og kulturelle karakteristika i de koloniserede territorier.

•  Det andet element er, at formålet var udnyttelse – statsinstitutionerne blev opbygget med det formål at overføre ressourcer til kolonimagten og ikke at skabe lokal udvikling.

•  Det tredje element er en indbygget ekstroversion – staten opbyggede tætte økonomiske bånd med kolonimagten i et politisk afhængighedsforhold.

• Det fjerde element er det indirekte styre – et administrativt kolonistyre, som blev indført i Det Britiske Imperium, og som både Frankrig og Belgien også praktiserede i deres kolonier.

Disse elementer har en stærk relation til statsskrøbelighed, og første element er derfor bevist. Det andet element er også forklaret, dels i fanen "At skabe en nation", men også i løbet af hele hjemmesiden. Der er derfor et solidt grundlag og belæg for at forklare, hvorfor den nyvundne politiske uafhængighed i landene syd for Sahara ikke skabte væsentlige ændringer i udviklingen af landenes statsinstitutioner.

 

Den geografiske tæthed af skrøbelige stater i Afrika syd for Sahara tyder på, at der findes en række bagvedliggende årsager til skrøbeligheden, der er fælles for landene, og som spiller sammen med landespecifikke faktorer. Den argumentation, vi har gennemgået her på hjemmesiden og til sidst i konklusionen støtter den opfattelse, at en række historiske faktorer, med henblik på Europas kolonisering af Afrika, danner grundlag for statsinstitutionernes skrøbelighed. Dannelsen af kolonistaterne under kapløbet om Afrika skabte nogle institutionelle karakteristika, som stadig findes i de nuværende statsstrukturer. Hverken staternes opnåelse af politisk uafhængighed eller de årtier, der er gået siden da, har ændret væsentligt på de stærkt udviklingsafhængige forhold i de afrikanske stater syd for Sahara.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Perspektivering

Man kan derefter diskutere, om Europas hjælp til Afrika i dag skyldes den rolle som de havde under kolonitiden. Dette kan kun udledes af en hypotese, som kan diskuteres for og imod. Europæernes kapløb om kontinentet kan lede til mange af de kriser staterne i Afrika har haft, det har vi udledt i vores analyser og argumentationer, og Europa vil derfor formentlig se sig forårsaget til selv at rette op på disse problemer, eftersom vi jo kan se, at det er dem som har forårsaget dem. Vi syntes derfor, at man let kan forbinde Europas hjælp i dag til Afrika, til den rolle de spillede under kolonitiden. Samtidig kan man også diskutere og vurdere, om Europas hjælp til Afrika i dag, blot er en anden afskygning af kolonitiden. Mange afrikanske lande syd for Sahara har i dag en enorm gæld til Verdensbanken og IMF (den internationale valutafond), grundet at de afrikanske lande lånte mange penge af disse efter uafhængigheden. Dette er dog blot hypoteser, der af læseren kan vurderes for og i mod.

 

Afrika og verden ville formentlig også have set anderledes ud i dag, hvis Europa ikke havde koloniseret hele kontinentet under kapløbet om Afrika. Men ville Afrika være et bedre sted uden europæernes indflydelse i dag? Dette spørgsmål kan også kun besvares vha. en hypotese. Uden den europæiske kolonisering ville Afrika kunne brødføde sig selv, som det jo var tilfældet før kolonitiden. Afrikanerne vil kunne udnytte deres egne ressourcer uden europæernes indflydelse. Afrikanerne klarede sig faktisk forholdsvist godt før koloniseringen, det fremgår også af deres handel med europæerne efter slavetiden. Desuden medbragte europæerne med deres kolonisering et indirekte styre, kunstig institutionsopbygning og en blanding mellem identiteter, der efterfølgende har præget landet negativt (det er argumenteret). Derfor mener vi, at der er et belæg for at forklare, at de afrikanske lande syd for Sahara ville have haft en lysere, måske ikke så oplyst og teknologisk, men lysere og bedre fremtid end den de har i dag.